Har du en
forespørgsel?
Venligst udfyld formularen, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.
#festenfortsætter!
Shubberne har nydt privilegiet af at stå i lære hos de gamle Shu-bi-dua legender.
Vi har i 10 år turneret landet tyndt med Claus Asmussen, og Willy Pedersen.
I december 2023, pensionerede vi ”De gamle” men inden da, spurgte de os os om ikke vi havde lyst til
at blive ved med at spille deres musik.
”Selvfølgelig har vi det!
Tak Claus og tak Willy!”
Shubberne spiller Shu-bi-duas bedste og ultimativt største hits, og fortsætter som vi har gjort i 10 år... med at spille musikken som den blev spillet på pladerne.
Shubberne er med garanti:
Danmarks bedste Shu-bi-dua orkester
Shubberne har allieret sig med et par Shu-bi-dua feinschmeckere, så Asmussens ikoniske guitar soloer bliver spillet af Jesper Hofmann Lindahl.
På keyboards: Lars Rahbek, og på trommer: Jimmi Koldenborg.
Shubberne skaber et brag af en Shu-bi-dua fest over alt hvor vi spiller...:
“For vi ka' aldrig få nok - af den fede rock!”
Danmarks mest professionelle partyband
Stagebreakers har igennem de sidste fem år slået sig fast som et af Danmarks allerbedste partybands og har blandt andet spillet med store navne som Rasmus Seebach, Outlandish, Sanne Salomonsen, Zididada, Peter AG, Lis Sørensen, Anna David og mange flere. Bandet leverer altid et professionelt sceneshow med stor vellyd, positiv energi og engagement.
Stagebreakers kan variere i størrelse fra 3-11 musikere alt afhængig af arrangementets behov. De kan eksempelvis hyres med blæser-sektion, percussion og op til tre forsangere og korsangere. Orkestret har specialiseret sig i at levere underholdningen til store og mellemstore virksomheder, der ønsker sikker håndtering af festens højdepunkt. Skal I arrangere musik til en firmafest eller lignende, er Stagebreakers det oplagte valg. Book Stagebreakers til jeres næste store fest og få en uforglemmelig aften.
Baggrund
Musikerne i Stagebreakers hører til blandt landets absolutte elite, og har spillet sammen i mange år. Bandet startede ud som kvartet men har over årene udvidet deres show, så orkestret kan stille med forskellige konstellationer alt efter arrangementets behov. Musikerne har stor erfaring med at spille på store scener i både ind- og udland, TV-shows og festivaler. Musikerne i Stagebreakers er alle uddannede fra konservatoriet, og har levet af at spille professionelt gennem mere end ti år.
The Sound Of The 70´s & 80´s
Glam Gang tager dig tilbage i tiden, til de store farverige musikårtier 70érne og 80érne..
Dengang da det bla. var navne som Queen, Elton John, ABBA og Status Quo, The Sweet, Supertramp, Fleetwood Mac m.fl. der regerede hitlisterne.
Glam gang er altid garant for fest og farver.
Bandet består af 5 professionelle og garvede musikere med et solidt blandet CV der skriver bl.a. Pretty Maids, Hero, Savage Affair o.m.a.
Lyden og outfittet er finjusteret så både dansesko, luftguitarer bliver rørt, og det er tilladt/påkrævet at skråle med på de mange poppede, rockede og funky hits som får nyt liv når de med sikker hånd leveres af energibundtet Glam Gang.
Sir Noddy Mud - Vokal
Elton Kiss The Wiz – guitar og vokal
Donny Glitter – bas og vokal
Lord Beaver – keyboards og vokal
Sweet Little Willy – trommer
Efter 40 år som sanger, sangskriver og frontmand i de danske heavy rock pionere Pretty Maids, valgte Ronnie i 2020 at prøve kræfter med sine egne sange.
Grundet et længere sygdomsforløb og en verden der stort set var lukket ned pga. Covid 19, udnyttede Paul tiden til at komponere og indspille eget materiale, hvilket resulterede i udgivelserne af de mere personlige og iøvrigt meget anmelderroste albums “One shot og “Make it count “ i henholdsvis 2021 og 2022.
Paul har netop udsendt sit tredje solo udspil. Dette bliver markeret med en tilbagevenden til live scenerne med koncerter i både Skandinavien og resten af Europa samt senere Japan
Det er sange fra disse tre solo albums samt selvfølgelig udpluk fra Pretty Maids efterhånden store bagkatalog som vil danne fundamentet for de sange Paul i 2023/24 har valgt at drage på landevejen med.
Bandet vil udgøre stærkt hold af udvalgte musikere fra Danmark og Sverige.
Musik krydret med anekdoter
Zindy er netop nu, i gang med at lave en række akustiske koncerter, med hendes guitarist, hvor hun spiller en bred vifte af hendes egne hits, samt nogle cover versioner af forskellige kendte sange, krydret med en masse anekdoter fra hendes personlige, og professionelle liv.
Af ren kærlighed til Thin Lizzy og Gary Moore er MOORE LIZZY blevet dannet.
Oplev det bedste fra de irske "konger" ThinLizzy/Phil Lynott og Gary Moore. De 2 har arbejdet sammen i flere sammenhænge og Gary var også en del af Thin Lizzy på albummet Black Rose. Derudover har deres veje krydset flere gange bl.a. på Gary Moores albums, hvor barndomsvennen Philip Lynnot var en hyppig gæst. De er sammen på Gary Moore´s rockhits som Out In The Fields og Military Man. Vi kender alle Thin Lizzys´s klassikere: Boys Are Back In Town og Dancing In The Moonlight, Jailbreak m.fl. ...og Gary Moore blev for alvor opdaget i Danmark da han storhittede med "Still Got The Blues"
DET BEDSTE TIL DIG OG DINE VENNER
Ingen kan stå stille og alle kan synge med! Der er med andre ord dømt FEST lige fra de første toner i »Strengelegen« er slået an til den sidste akkord toner ud fra Danmarks nok mest autentiske GASOLIN’ kopi-orkester. Det hele krydres med sprøde og crispy syng-med-sange fra Kim Larsens eget bagkatalog – altså det bedste fra to verdner. Publikum går aldrig skuffede hjem – men der er statsgaranti for, at man kommer hjem med rust på stemmebåndet og ømme fødder efter en god aften med »GASOGLIM«.
Danmarks bedste Kim Larsen kopi
Gasbox spiller og synger, med stor respekt, sangene som har gjort Gasolin' til Danmarks største rockband gennem tiderne og ikke mindst Kim Larsen til en af de største danske kunstnere nogensinde. Danmarks bedste Kim Larsen sanger, René Hejdmann, både lyder som, og ligner Kim Larsen på stemme og mimik i en sådan grad, at man tror det er løgn.
Det nye rockshow for børn ”klima For Kids” tager klimaet under kærlig behandling.
Vi får snakket lidt om det med bilkørsel, plastiksvineri, olie og benzin. Det er stadig et humoristisk rockshow, men det handler om noget alvorligt, som der måske bliver tid til at snakke om efter et aldeles underligt år med fokus på andre store problemer.
Festmaskinen er et af landets mest anerkendte backingbands.
Et kollektiv af højt estimerede og dygtige musikere, der med stor musikalitet, nerve og stilistisk sikkerhed, backer enhver solist. Orkesteret er med sine 15 år på bagen og sit samspil med landets største solister - der favner navne i spændet fra Peter Belli til Tina Dickow, fra Michael Bundesen til Rasmus Seebach og fra Birthe Kjær til Nik & Jay -et af landets mest veletablerede backingbands. Festmaskinen har en unik evne til, med deres åbenlyse passion for musikken, utrættelige energi på scenen og snorlige professionalisme, at skabe en synlig og hørbar kemi mellem artist og band.
Danmarks ultimative party-rock band! – og garant for at levere den absolut fedeste rockfest.
Et overflødighedshorn af de største hits fra de største navne, – AC/DC, Bon Jovi, Guns n’ Roses, Kings of Leon o.m.a. …sågar U2 er at finde på repertoiret i form af et vildt medley. Attitude, udstråling og det seje dress er kørt i stilling når Kings Of Rock indtager scenen. Kings Of Rock har spillet langt over 1000 koncerter på Danmarks, og nu også Sveriges spillesteder og festivaler. De kommer ikke bare ud over scenekanten, men springer bogstaveligt talt ud over scenekanten i én stor rockfest sammen med deres publikum.
Børn To Be Wild spiller rigtig rockmusik for rigtige børn og de synes det skal være sjovt at have det skægt!
Vi har underholdt børn med rockmusik i 13 år, og vi har spillet alle steder i hele Danmark, og det er nok fordi det også er sjovt for forældrene. Vi skifter løbende ud i showet, men det varer altid 43 minutter, og det er altid strengt forbudt at kede sig, men man må gerne pille bussemænd, danse og synge.
Maria Montell er et etableret navn på den danske musikscene, og har udgivet ikke mindre end 8 albums som solist og sangskriver.
Hun har i de seneste mange år været aktiv som Jazz sangerinde blandt andet med Benjamin Koppels ”Jazz Galla”. Maria Montell har en særlig forkærlighed inden for Bossa Nova, som også giver sig til udtryk i hendes senere album udgivelser.
Så har vi startet en akustisk og unplugged udgave af Midnight blues med Søren Andersen (Shu-bi-dua) på rytmesiden op, da interessen og efterspørgelsen har været stigende.
Rep. består af en masse gamle covertunes fra 50, 60 og 70’erne samt et par gamle shu-bi-dua sange og lidt Midnight Blues boggie numre. Alt dette krydret med en masse anekdoter Fra landevejen serveret med et smil på læben.
….We Will Rock You!!!
Queen of Denmark har fra 2025 Rikke Hvidbjerg i front og hun glæder sig til at komme på landevejen med alle de store Queen hits. Rikke har tidligere turneret som backing vocalist for forskellige artister, bl.a. Rasmus Seebach og Johnny De Luxe og lige nu turnerer hun med AQUA. Rikke er uddannet musicalperformer fra Den Danske Scenekunstskole i Fredericia i 2003 og har siden været med i utallige musicals. Sidst kunne man opleve hende som The Wife i Another Brick In The Wall Part 5 på Østre Gasværk. Hun er også sangerinde i Livgardens Musikkorps, der leverer fast underholdning til Kongehuset. Rikke har med andre ord været paletten rundt. Nu er hun så klar til at være Queen of Denmark's nye frontfigur, sammen med et stærkt hold af musikere.
Det bliver med et twist, når alle de store Queen-klassikere får nyt liv, sunget af en kvinde. En kvinde med stor stemme og masser af power!
John Mogensen... in rock !!
Der er dømt Fest, Fadøl, Fællessang og masser af luftguitar!!! Den Danske Mafia har efterhånden kørt landevejene tynde, og de danske partyrockere er efterhånden blevet en institution i dansk festival- og klubkultur. Med et repertoire bestående af John Mogensens udødelige sange fortolket som rock klassikere er succesén bare vokset og vokset. Den Danske Mafia har over tiden udgivet 5 albums med mere rockede og partyorienterede versioner af John Mogensens sange.
LARS LILHOLT BAND har aldrig stået stærkere!!
”De Lyse Nætters Orkester” er en institution på den danske live-scene. Siden 1983 har de hver sommer turneret..og igen i 2025 vil Lars Lilholt Band tage rundt i Danmark. Genren er et dejligt mix af folk, pop og rock, også kaldet moderne folkemusik.
AKUSTISK POP & ROCK DUO LEVERER KLASSIKERE MED ET TWIST
To anerkendte musikere bringer deres unikke bud på klassikere til scenen.
Gør dig klar til en aften i poppen og rockens tegn som ingen anden! To af landets mest talentfulde musikere, kendt for deres enestående færdigheder, slår sig sammen for at give dig en uforglemmelig oplevelse.
Med et repertoire, tilpasset til arrangementet, der spænder fra et hav af sjælfulde rockballader til
energifyldte hits, der helt sikkert vil få dig op af stolen, lover denne dynamiske duo at levere et
show, der vil give dig lyst til mere.
Deres store erfaring og tusindvis af koncerter på cv’et sikrer, at dit arrangement bliver en succes,
uanset om det er et privat- eller firma-arrangement.
Gå ikke glip af chancen, for at opleve disse to fantastiske musikere i aktion. Book dem nu til en dag/aften, du sent vil glemme!
Du kan opleve sange af kunstnere som, Queen, Journey, Toto, U2, Coldplay, Tears For Fears, Bryan Adams, ACDC, Guns n Roses, Mr. Mister, Robyn, Bruce Springsteen, Elton John, og helt over til Dolly Parton og danske Sebastian..
Vocal & guitar: Stephan Mortensen (Kings of Rock, Zauce m.fl.)
Lead guitar & vocal: Henrik Berger (Mike Tramp, Falderebet m.fl.)
En uforglemmelig Prince-aften i selskab med Purple Parade. Sammen med Prince-tribute orkesteret Purple Parade kan du nyde udødelige klassikere som Purple Rain, Alphabet St., 1999, Let’s Go Crazy, Cream, Raspberry Beret, Little Red Corvette, Kiss, When Doves Cry og mange flere. Purple Parade har kælet for alle detaljer i lydbilledet fra de avancerede og smukke vokalharmonier til de kompromisløse, energiske og ekvilibristiske instrumentalsoli. Forsanger Søren Kybelund leverer en vokal så tæt på originalen som det overhovedet er muligt, og tilsammen vælter orkesteret ud over scenekanten med et show fyldt med spilleglæde, energi og nærvær. Uanset om du er hardcore Prince-fan, eller er ny i hans fantastiske musikalske univers, kan vi love, at du får en uforglemmelig aften i selskab med Purple Parade.
Højt tempo, smittende energi og en masse mash-ups af gode gamle klassikere og nye floorfillers - fællessang, 90’er riffs, og det helt nye. Bendixen og sønner garanterer en god fest.
Efter mange år på landevejen, er der lagt et godt fundament når det kommer til at underholde til fest. Emil Bendixen har med mere end 5000 koncerter bag sig på div festivaler, venues, klubber og fester i ind og udland, knækket koden på hvordan en fest skal skrues sammen, når det kommer til underholdning. Publikums involvering, det rette repertoire og god energi, er hjørnesten i en aften med bandet. Siden 2019 har Emil og ældste søn Sasha spillet + 200 koncerter som Bendixen og søn, men nu er bandet udvidet med lillebror Tyler på bas – Så et rigtigt familieband.
Dette koncept rammer bredt, meget bredt – med 55 sange på 90 minutter, arrangeret i nogle frække
medley/mash-ups, når det aldrig at blive kedeligt for nogen: Laban mødes med Pittbull, Ed Sheeran mødes med Jason Derulo og så er der der Disco medley, Rock medley, ABBA medley, danske sange og meget mere …..Kort sagt et overflødighedshorn af alt fra populær musik, krydret med nærgående komik.
Vi er 3 på scenen, men anvender teknologi, for at få den store varme og moderne lyd.
Venligst udfyld formularen, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.